Kl. 21.00 – Køb billet
Huset på Næsset inviterer til en glad aften med det københavnske kultband Red Warszawa.
Siden bandets dannelse i 1986 har de med optræden på Roskilde-festival, og adskillige turnéer rundt i landet, cementeret deres renommé som et af Danmarks mest underholdende live-bands.
Mange vil nok huske bandet for deres jingles “Børn er dumme og grimme”, “Syd for Sydafrika” og “Hurra skolen brænder”, som blev spillet på DR´s børneradio i slutningen af 90´erne.
Siden da har de fortsat traditionen med at skrive vanvittige tekster om de mere skæve sider af det danske samfund.
Dette, kombineret med et grotesk sceneshow med fantasifulde udklædninger samt et meget engageret publikum, sikrer en stærkt underholdende totaloplevelse.
Titlen på forårsturen 2016 er “Kubisme langs de jydske motorveje”.