Kl. 19.30 – Entré 150 kr. – Køb billet
I 2019 lægger vi ud med et festfyrværkeri af en koncert med vores venner fra Red Warszawa.
Red Warszawa er ikke som bands er flest. Deres musikstil kan bedst beskrives som en blanding af punk og heavy tilsat vanvittige tekster på dansk, let krydret med indslag fra den tyske schlager-tradition.
Dette kombineret med et grotesk sceneshow fyldt med sjove indslag, udklædninger, og et meget engageret publikum, sikrer en stærkt underholdende totaloplevelse.
Bandet har forlængst cementeret deres renommé som et af Danmarks mest underholdende live-bands, på populære festivaler som Roskilde Festival, Copenhell, Spirefestival, Skanderborg Festival, samt talrige spillesteder rundt omkring i landet.
Denne aften vil Red Warszawas opvarmningsband “Demolizer” sørge for at sætte den rette stemning.
Demolizer er et københavnsk metalband, som har eksisteret siden 2014, dengang under navnet Radtskaffen. Musikgenren er thrash med et twist af death. Deres debutudgivelse, Ghoul, er lige nu at finde på streamingtjenesterne.
Dørene åbner kl. 19. og musikken begynder ca. 20.30