Kl. 21.00 – Entré 50 – Køb billet
Sherzandum fik hele Spirefestival 2014 til at danse – unge, som gamle, som ældre.
Nu vender de tilbage til Næsset, og det kommer ikke til at gå stille af sig, for de går til de akustiske instrumenter med en iver som sjældent er set blandt selv de hårdeste rockmusikere.
Kædedans og hoppen er uundgåeligt. Det er også en af grundene til at bandet er blevet tildelt prisen Årets Nye Talent til DMA Folk 2014.
Sherzandum er et klezmerband bestående af 7 energiske unge musikere der giver folket hvad de vil have: traditionel jødisk folkemusik! Bandet tager udgangspunkt i livlige folkemelodier og kombinerer disse med pumpende rytmer, maniske blæser-‐riffs og musikalske vittigheder, dog med en ærefrygtig respekt for genren. Højt tempo, skæve skalaer og insisterende melodier vil med garanti give dig mulighed for at slippe din indre dansende rabbiner løs, når Sherzandum går på scenen.