Kl. 19.00 – Entré 120 kr. – Køb billet
Lørdag d. 1. Oktober kommer Anders og hans svenske kolleger i bandet Karavan, tilbage til Huset. Repetoiret vil bestå af en blanding af Anders’ egne sange og Karavan’s. Altsammen i et musikalsk univers der er bygget op omkring en skandinavisk tilgang til det ærkeamerikanske, såsom, Johnny Cash, Union Station, Steve Earle, Tom Waits, Kris Kristofferson, m.fl. Traditionen tro med masser af guitar-lir, gode historier og sange, humor og høj energi!
Guitarist og sangskriver Anders Mouridsen voksede op i Sæby ved Skibby, og tog i 2005 til Los Angeles for at opnå en karriere som musiker. Udover at have sine egne projekter i både USA og Skandinavien, har han gennem de sidste 10 år spillet med store internationale navne som John Fogerty, Taylor Swift, Pink og mange flere. Anders har flere gange været forbi Huset På Næsset- først med Fogerty-guitarist Hunter Perrin og senere med Grammy-nominerede country-sangerinde Cam Ochs.