Torsdag d. 16. marts – Koncertforedrag – På Sporet Mod Frihed

Kl. 20.00 – Entré 50 kr – Køb billet
Mange kender bogen ”Onkel Toms hytte”, og mange har set film, som ”12 år som slave” eller tv-serier om slaverne i USA; men knap så mange har hørt om Harriet Tubman og The Underground Railroad.
 
Gennem Harriet Tubman´s historie vil vi fortælle om, hvordan slaverne flygtede mod nord fra slaveriet på tobaks- og bomuldsplantagerne i syd, og vi vil fortælle om det net¬værk, der hjalp dem, og som blev kaldt The Underground Railroad.
 
Vi vil fortælle om terroristen John Brown, der startede et væbnet oprør, der skulle sætte slaverne fri, og endte med at blive at blive dømt for mord og landsforræderi.
 
Der bliver masser af billeder, og der bliver sange. Og man må gerne synge med.
 
Tom Eriksen er guitarist og sanger. De seneste år har han bl.a. indspillet i Tyskland med ”Shi-regreen” og turneret i Holland og Tyskland. Han spiller og synger i trioen ”Roots & Blues”og i ”Blue Nights”.
 
Mette Hansen er forfatter og foredragsholder.
Gennem syv somre var hun en af hovedkræfterne bag Harry Potter-kurserne på Musik- og Teaterhøjskolen.
 
Mette og Tom har i 2015 og 2016 været rundt i Danmark på højskoler, i oplysningsforbund, foreninger og kulturhuse med deres koncertforedrag om Hudson Ledbetter.