Fredag d. 14. februar 2020 – Koncert med Red Warszawa + Demolizer
Kl. 20.30 – Entré 130 kr. Køb billet
Årets første koncert i Huset bliver endnu en glad sangaften med vores dygtige venner fra Red Warszawa.
Red Warszawa er ikke som bands er flest. Deres musikstil kan bedst beskrives som en blanding af punk og heavy tilsat vanvittige tekster på dansk, let krydret med indslag fra den tyske schlager-tradition.
Dette kombineret med et grotesk sceneshow fyldt med sjove indslag, udklædninger, og et meget engageret publikum, sikrer en stærkt underholdende totaloplevelse.
Bandet har forlængst cementeret deres renommé som et af Danmarks mest underholdende live-bands, på populære festivaler som Roskilde Festival, Copenhell, Spirefestival, Skanderborg Festival, samt talrige spillesteder rundt omkring i landet.
Demolizer er med denne aften for at lægge grundstemningen, med en omgang rå, nådesløs old-school thrash. Tjek dem ud her: https://www.facebook.com/DemolizerThrash
Titlen på turen er “Det er næsten ikke dårligt” – live forår 2020.
Dørene åbner kl. 19, og musikken begynder ca. 20.30
Fredag d. 6. december 2019 – Koncert med Billy Cross, Mik Schack og Flemming Ostermann
Kl. 21:00 – Entré 200 kr. – Køb billet
Igen i år har vi den store fornøjelse at kunne byde på et gedigent genhør med garvede rockrødder, når Billy Cross & The Trio From Hell, fredag d. 6. december, giver koncert i Huset på Næsset.
The Trio from Hell blev dannet kort tid efter, at Billy forlod Delta Cross Band. Mik Schack ringede til Billy og sagde: ”Lad os tage ud at spille og lave lidt sjov. Du skal ikke sidde hjemme og glo ind i væggen, du skal sgu’ stå på en scene!”. Billy kontaktede Flemming Ostermann, og så var trioen en realitet: Cross på guitar og sang, Ostermann på bas og Schack på. vaskebræt!
Trioen har spillet talrige koncerter i Huset, og vi kan godt love at det endnu engang bliver en aften med gang i. Skynd dig at købe din billet inden de bliver udsolgt. Vi har et begrænset antal pladser.
Inden koncerten afholder vi julefrokost i samarbejde med Helle fra “Bønnen og Herligheden”. Mad kan tilkøbes i vores billetsystem eller bestilles via mail til dramaanita@gmail.com.
Dørene åbner kl. 18:30 og vi spiser kl. 19:00.
Koncerten begynder kl. 21:00
Vibeke Volf udstiller tæpper af klude i Huset fra 6. november
Vibeke skriver:
På min hjemmeside http://www.vivok.dk kan du se mange af de tæpper af klude, jeg har vævet gennem tiden. Flere af dem kan du også se på udstillingen i huset.
Alle tæpperne er vævet af klude på en stor skaftevæv med en tung bom. Det giver tæpperne en fastere kvalitet end traditionelt vævede kludetæpper.
Mit væveri ligger i Tuse, hvor jeg flyttede til for snart fem år siden.
Vævning på skaftevæv lærte jeg på Krabbesholm Højskole i midten af 80’erne. Jeg blev meget bidt af det – og er det stadig.
Genbrug tiltaler mig meget. Venner og bekendtes gamle lagener, cowboybukser, skjorter og andet bomuldstøj bliver til nye tæpper.
Tæppernes stil bestemmes af de klude jeg har til rådighed og mine egne luner med hensyn til valg af farver og mønstre.
Jeg vil selv være på udstillingen søndag den 10. november 2019 fra kl. 13 – 16.
Fremvisning af udstillingen på andre tidspunkter kan arrangeres efter aftale med mig på tlf. 27391193 eller Finn på tlf. 26715216.
2. november 2019 – Koncert med The Baronets
Æblefestival 2019 i Huset
Lørdag d. 5. oktober 2019 – Koncert med The Stoned Kinks
Kl. 21.00 – Entré 100 kr. – Køb billet
Lørdag på Æblefestival 2019 sluttes af med en festlig koncert i Huset på Næsset med The Stoned Kinks.
Hvis navne som Eddie Cochran, Elvis, The Beatles, The Kinks, The Rolling Stones, Steppeulvene, Gasolin’ o.m.a. er musik der får dine dansefødder til at rocke, så er det denne aften du skal en tur forbi Huset.
Som navnet på dette band antyder er der her tale om rockmusik fra dengang en guitar, en bas og en tromme var hvad der skulle til for at få de danseglade på gulvet. The Stoned Kinks spiller et bredt udvalg af rock hits fra 1955 til 1975 – fra USA til The British Invasion og hjem til Danmark.
The Stoned Kinks er en kompetent trio med mange år på bagen. Bag navnet gemmer sig nemlig 3/5 af bandet De Hårde Døre som også har spillet i Huset, på Danmark Dejligst og på Spirefestival
Lørdag d. 7. september 2019 – 10-års-fejring af Husets restaurering
Juni- og juliudstilling i Huset
Billedkunstner Lene Borg udstiller i Huset i juni og juli. Lene kan træffes i Huset d. 14. og 21. juli fra kl. 14-15:00
https://www.facebook.com/Fru.Borgs.galleri/
Lene skriver:
Jeg er autodidakt kunstner, og maler udelukkende i min fritid. Jeg er meget visuel og har altid været meget kreativ og glad for farver.
Indtil efteråret 2009 havde jeg kun brugt min kreativitet herhjemme i hus og have, men en dårlig ryg gjorde, at jeg ikke længere kunne klare at passe min mange historiske Rosenbuske, der i mange år har været min passion.
Jeg kastede mig derfor over noget nyt, nemlig billedkunst på et aftenskolehold, og jeg går fortsat på samme hold Vinterhalvåret. Herudover mødes jeg indimellem med en gruppe kunstnere i Huset på Næsset.
Jeg er meget optaget af runde former, og har i tidens løb lavet mange billeder af frøkapsler og frugter, men jeg maler også landskaber og abstrakte malerier.
Jeg bruger ofte mange lag maling, der lægges på med spartel, for på den måde at skabe dybde i maleriet. Jeg maler kun på lærreder og bruger udelukkende acrylmaling af en god kvalitet til mine malerier, men også Posca-tuscher og andre effekter har sneget sig ind i løbet af årene.
Frdag d. 31. maj 2019 – Dobbeltkoncert med Marie Nilsson og Anders Mouridsen
Kl. 20.00 – Entré 150 kr. – Køb billet
Glæd dig til denne dobbeltkoncert fyldt med stærke kompositioner indenfor genrerne viser, pop, folk og americana.
Sanger og sangskriver Marie Nilsson voksede op i det østlige Blekinge, men har boet i Malmø i tolv år. Hendes første soloalbum “Mellem Ekeryd og Paris” blev udgivet for nogle år siden, og til sommer udgives næste album “Through my window”. Et af numrene, “One Step Forward” kom ud på single i sidste år.
Musikken är melodiøs med inflydelse fra viser, pop, folk og americana.
Backing bandet beståer af Alfred Andersson på bas, Nicklas Raab på guitar og Jonnie Holmberg på trommer. Inderlige tekster, smukke harmonier og spilleglæde kan forventes.
*********
Anders Mouridsen (fra Sæby ved Skibby) bor til dagligt i Los Angeles hvor han arbejder som guitarist og sangskriver med navne som John Fogerty,Pink, Taylor Swift, Meghan Trainor, Smokey Robinson og Tim Armstrong på C.V.’et .
Igennem de seneste år har han skrevet, indspillet og turneret med den Grammy-nominerede countrysangerinde Cam, som også har
spillet koncert i ‘Huset På Næsset’ før hendes karriere foralvor tog fat i USA.
Når Anders optræder solo er det med fokus på sangskrivningen, og selvom hans sange rent stil-mæssigt ikke er “country” er country-musikkens traditioner om om historiefortælling, både i og omkring sangene i tydeligt fokus.
Anders’ eftertænksomme tekster omhandler alt fra livets små og store op- og nedture til politisk satire og bliver leveret af en rå og upoleret vokal over omhyggeligt udført og følelsesladet guitarspil.
Dørene åbner kl. 19.