Søndag d. 17 juni 2018 – Fernisering
Lørdag d. 16. juni 2018 – Et mentalt underholdningsshow
Kl. 20.00 – Entré 80 kr. – Køb billet
Trænger du til anderledes underholdning, overraskelser, gode grin og en uforudsigelig aften?
Så kom til en aften hvor psykologisk manipulation er i højsædet, og hvor du vil blive inddraget i en verden fuld af velkendte situationer med et tvist.
Vi som mennesker bliver hver dag påvirket og lokket til at gøre ting, som vi måske ikke selv ville finde på. Det vil dette show have fokus på! Så kom hvis du vil have øje for hverdagens manipulation med et glimt i øjet og underholdning i særklasse.
Torsdag d. 17. maj 2018 – Woody Guthrie – en amerikansk legende
Kl. 20.00 – Enté 80 kr. – Køb billet
Et foredrag i ord, billeder og musik med Mette og Tom Eriksen.
Finanskrise, klimaproblemer, migrantarbejdere, politiske konflikter og truslen om krig. I selskab med Woody Guthie og hans sange vil vi i ord, billeder og musik foretage en rejse gennem 1930´rnes USA.
Man kan kalde Woody Guthrie for 30´rnes store protestsanger. Han blev et forbillede for mange af folkemusikerne i 1960´rne, bl.a. Bob Dylan. Og så skrev han ”This land is your land..”; sangen som mange synes burde være USA´s nationalsang.
Lørdag d. 5. maj 2018 – Koncert med PÚLK
Kl. 21.00 – Entré 100 kr. – Køb billet
Efter flere optrædender på Spirefestival vender Púlk nu tilbage til Tuse Næs, for at spille op til dans i Huset.
Púlk er folkemusikkens urolige dreng i klassen, som nu er blevet voksen og vil fremad for at berige både ind- og udland med deres Bastard-Folk. Med skrigende klarinet, båthorn og overdrive-harmonika river Pùlk ved ens forståelse for den folkelige musik, og skaber den fuldendte forvirring søndag morgen, hvor man vil spørge dig selv om man var til folkefest eller en rockkoncert.
Dørene åbner kl. 19.
Fredag d. 13. april 2018 – Koncert med americana-bandet Karavan
kl. 21.00 – Entré 120 kr. – Køb billet
Fredag d. 13. april spiller bandet Karavan fra Sverige koncert i Huset på Næsset.
Karavan har de seneste år turneret sammen med countrystjernen Cam Ochs fra Nashville og swamp rock guitarristen Hunter Perrin fra Texas, og trives i det hele taget godt i den genre der benævnes “americana”
Med inspiration derfra udgav de deres første album under eget navn i 2015, og har siden da uafbrudt skrevet ny musik, som de har turneret med, og som de arbejder hen imod også få udgivet
Huset på Næsset har sat sig fast i bandmedlemmernes erindring, efter at de ad fire omgange i løbet af de seneste år har spillet for fulde sale med et lyttende og entusiastisk publikum. De ser derfor frem til at komme tilbage til Næsset og give endnu en omgang af deres egne numre.
Med en solid fusion af country, blues og rock afleveret med stor musikalitet og professionalisme, er der lagt i ovnen til et brag af en musikaften. Hør selv her: https://www.youtube.com/
Dørene åbner kl. 19.00
Fredag d. 2. februar 2018 – Koncert med Red Warszawa
Kl. 20.00 – Entré 120 kr. – Køb billet
Red Warszawa er på vinter/forårstur, og fredag d. 2. februar lægger de vejen forbi Huset på Tuse Næs ved Holbæk.
Det glæder vi os til, for bandet har forlængst cementeret deres renommé som et af Danmarks mest underholdende live-bands, på populære festivaler som Roskilde Festival, Copenhell, Spirefestival, Skanderborg Festival, samt talrige spillesteder rundt omkring i landet.
Deres musikstil kan bedst beskrives som en blanding af punk og heavy tilsat vanvittige tekster på dansk, let krydret med indslag fra den tyske schlager-tradition.
Dette kombineret med et grotesk sceneshow med udklædninger, og et meget engageret publikum, sikrer en stærkt underholdende totaloplevelse.
Titlen på turen er “Kys din fødsel”. Det får du mulighed for at gøre fra kl. 20.00, hvor dørene (og baren) åbner.
Fredag d. 19. januar 2018 – Ølsmagning i Huset på Næsset.
Fredag d. 19. januar kl. 19.00 arrangeres der ølsmagning i Huset.
Da det er godt tre uger efter julens og nytårets overvældende mad- og drikkeoplevelser, er det på høje tid at komme i gang med en skånsom nedtrapning, en nedtrapning der bedst iværksættes med liflig bryg fra det nok så kendte Hornbeer.
Denne aften vil du for første gang opleve, eller atter møde, en ca. 8 meget varierede bryg fra mester J.F. Rasmussens hånd. Der vil bl.a. være IPA, brown ale, pilsner, stout, blonde og da også andet godt på programmet denne aften.
Til øllet vil der blive serveret en dampende varm og herlig skipperlabskovs.
Du kan blive en del af hele denne hyggelige og afslappende aften for formedelst kr. 140.
Skriv til henrik.wonsbek@gmail.com for tilmelding senest d. 16. januar.
Betalingen klarer vi i Husets cafe på dagen.
Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår
Henrik W.
Fredag d. 8. december 2017 – Koncert med Billy Cross, Mick Schack og Flemming Ostermann
Kl. 20.00 – Entré 150 kr. – Køb billet
Hvad gør man, når man er et legebarn og elsker rock & roll og rhythm & blues?
Når man som musiker gerne vil lave noget lidt anderledes – stadig med rødder i de gamle klassikere?
Så finder man sammen med de rigtige legekammerater – præcis som Billy Cross, Mik Schack & Flemming Ostermann har gjort.
Et genhør med garvede rockrødder venter derfor publikum, når Billy Cross & The Trio From Hell lørdag d. 15. november giver koncert i Huset på Næsset.
The Trio from Hell blev dannet kort tid efter, at Billy forlod Delta Cross Band. Mik Schack ringede til Billy og sagde: ”Lad os tage ud at spille og lave lidt sjov. Du skal ikke sidde hjemme og glo ind i væggen, du skal sgu’ stå på en scene!”
Billy kontaktede Flemming Ostermann, og så var trioen en realitet: Cross på guitar og sang, Ostermann på bas og Schack på. vaskebræt!
De begyndte at spille rundt omkring i København og blev hurtigt populære blandt folk, der var til good ol’ rock’n’roll.
Trioen leverer alt det bedste musik fra Billy’s karriere som soloartist og med Delta Cross Band og fra Amerikas barndom: autentisk rock, blues, rhythm and blues & country – hele kataloget af sange, der blev elektrificeret i 50’erne og 60’erne. Men med den ene lille forskel, at The Trio From Hell sætter turboen på, når de spiller. Og så lyder det som en blanding af Led Zeppelin og Eddie Cochran.